En afbryder består typisk af et kontaktsystem, et-bueslukningssystem, en betjeningsmekanisme, en udløseenhed og et kabinet.
Under en kortslutning overvinder det magnetiske felt, der genereres af den høje strøm (typisk 10 til 12 gange den nominelle strøm), kraften fra anti-kraftfjederen; overstrømsenheden aktiverer derefter betjeningsmekanismen, hvilket får kontakten til at udløse øjeblikkeligt. Under en overbelastning stiger strømmen, hvilket fører til intensiveret varmeudvikling; den bimetalliske strimmel deformeres til en vis grad, hvilket udløser mekanismen til at aktivere (jo højere strøm, jo kortere responstid).
Der er også elektroniske afbrydere af -typen, som bruger strømtransformatorer til at sample strømstørrelsen i hver fase og sammenligne den med en forudindstillet værdi. Når en unormal strømtilstand detekteres, udsender en mikroprocessor et signal, der aktiverer den elektroniske udløseenhed og derved driver betjeningsmekanismen.
En afbryders funktion er at til- og frakoble belastningskredsløb, samt at afbryde fejlkredsløb, og derved forhindre eskalering af ulykker og sikre sikker drift. Især højspændingsafbrydere skal være i stand til at afbryde elektriske lysbuer, der involverer spændinger på op til 1500V og strømme fra 1500 til 2000A; disse buer kan forlænges til længder på op til 2 meter, mens de fortsætter med at brænde uden at slukke. Som følge heraf er lysbueslukning en kritisk udfordring, som højspændingsafbrydere effektivt skal løse.
Princippet bag lysbueblæsning og slukning involverer primært afkøling af lysbuen for at dæmpe termisk ionisering. Ved at anvende bueblæsning til at forlænge lysbuen forbedres rekombinationen og diffusionen af ladede partikler endvidere; samtidigt spredes ladede partikler i buegabet, hvorved den dielektriske styrke af det isolerende medium hurtigt genoprettes.
Lavspændingsafbrydere, også kendt som automatiske luftafbrydere, tjener til at forbinde og afbryde belastningskredsløb og kan også bruges til at styre elektriske motorer, der starter sjældent. Funktionelt repræsenterer de de kombinerede kapaciteter-enten delvist eller helt-af forskellige elektriske enheder såsom knivafbrydere, overstrømsrelæer, underspændingsrelæer, termiske relæer og fejlstrømsenheder (lækagebeskyttere); som sådan udgør de en vital beskyttelsesenhed inden for strømforsyningsnetværk med lav-spænding.
Lavspændingsafbrydere tilbyder adskillige fordele, herunder adskillige beskyttelsesfunktioner (såsom overbelastnings-,-kortslutnings- og underspændingsbeskyttelse), justerbare udløsningsindstillinger, høj brydekapacitet, bekvem betjening og iboende sikkerhedsfunktioner, hvilket er grunden til, at de er så vidt udbredt. Med hensyn til struktur og driftsprincip omfatter en lavspændingsafbryder en betjeningsmekanisme, kontakter, beskyttelsesanordninger (forskellige typer udløseenheder) og et lysbueslukningssystem.
Hovedkontakterne på en lav-afbryder lukkes enten manuelt eller via en elektrisk lukkemekanisme. Når hovedkontakterne er lukket, låser den frie-udløsermekanisme dem i lukket position. Overstrømsudløserens spole og termoafbryderens termiske element er forbundet i serie med hovedkredsløbet, mens underspændingsudløserens spole er forbundet parallelt med strømforsyningen. I tilfælde af kortslutning eller alvorlig overbelastning tiltrækkes ankeret på overstrømsudløseren; dette aktiverer den frie-udløsningsmekanisme, hvilket får hovedkontakterne til at afbryde hovedkredsløbet. Når kredsløbet er overbelastet, varmes termoafbryderenhedens termiske element op, hvilket får den bimetalliske strimmel til at bøje og udløse den frie-udløsningsmekanisme. Når kredsløbet oplever en underspændingstilstand, udløses ankeret på underspændingsudløserenheden og aktiverer derved også den frie-udløsningsmekanisme. Shuntudløserenheden tjener formålet med fjernbetjening; under normal drift forbliver dens spole af{11}}strøm, men når fjernbetjening er påkrævet, trykkes der på en startknap for at aktivere spolen.